Dansk cementproduktion

Cement indgår i dag som en naturlig del i byggeri overalt omkring os. Det er svært at forestille sig en verden uden cement, for i en lang række tilfælde er det ikke blot den bedste løsning, men reelt også den eneste.

Cement er nutidens – og fremtidens – byggemateriale. Et uundværligt element, når vi ønsker en fortsat udvikling af samfundet – i Danmark og den øvrige verden.

Aalborg Portland er ikke blot Danmarks eneste cementproducent. Vi er også markedsleder på det danske marked og har en stor eksport ud af fabrikken i Aalborg.

Danmarks eneste cementfabrik 2363000 Tons produceret hvert år.
Vores berømte gravemaskine graver op til 2200 tons kridt op i timen.
Vores rotérovn 87 er 1500 grader varm, når den producerer cementklinker.

I Danmark og Island har vi opbygget et net af siloanlæg, hvortil vi sejler cement i bulk fra Aalborg. Fra siloanlæggene kører vi i tankbiler cement ud til kunderne. Vi pakker også cement i sække til kunder, der sælger pakket cement fra byggemarkeder og trælasthandler.

Vi producerer cementen på vore teknologisk avancerede produktionsanlæg og forsker intensivt i at forbedre cementens egenskaber og på at skabe forbedringer på miljø- og energiområdet. Herunder arbejder vi løbende på at mindske CO2-emission.

Vil du vide mere om, hvordan vi producerer cement?
Læs mere
Har du set filmen om Aalborg Portland?
Kom med rundt på fabrikken og hør om bæredygtig udvikling, teknisk rådgivning, tungt maskineri, ekstreme kemiske og fysiske processer og produktion i stor skala.
Se film
Miljøredegørelser
Vi ønsker åbenhed omkring energi- og miljøforhold. Derfor udgiver vi årligt en miljørapport med vores politikker, handlinger, resultater - og videre mål og planer.
Læs redegørelsen