Fremtidens beton ser grønnere ud

Ny cementtype bliver mere bæredygtig

Efter snart fem år med bl.a. forskning i nye cement- og betontyper og fire demonstrationsbygværker når forsknings- og udviklingsprojektet Grøn Beton II sin afslutning ved en konference den 28. februar 2019. Projektet har skabt banebrydende resultater, som giver solidt grundlag for det videre arbejde med bæredygtighed i både den danske og internationale betonsektor.

Når innovationskonsortiet bag Grøn Beton II projektet, afsluttes torsdag den 28. februar ved en konference på Teknologisk Institut, bliver det ikke med et endeligt punktum for forsknings- og udviklingsarbejdet med bæredygtighed i den danske betonsektor.

Siden marts 2014 har innovationskonsortiet – som bl.a. har deltagelse af Aalborg Portland samt andre virksomheder, offentlige institutioner og videnscentre – arbejdet med at udvikle fremtidens betoner bestående af alternative cementmaterialer. Projektets formål er nemlig at afdække nye måder, hvorpå CO₂-udledningen fra produktionen af cement og beton kan reduceres yderligere samt finde løsninger, der i samme ombæring kan afhjælpe den kritiske mangel på flyveaske til betonproduktion – og det er i høj grad blevet indfriet:

“Vi har skabt nogle rigtig gode resultater, som giver grundlag og perspektiv for det videre arbejde med miljø og bæredygtighed i betonbranchen – ikke kun i Danmark, men i den grad også internationalt. Vi er dog stadig i et tidligt stadie, og vi er derfor i Aalborg Portland i gang med at undersøge mulighederne for at kommercialisere de nyudviklede cement- og betontyper”, forklarer formand for styregruppen i innovationskonsortiet Jesper Sand Damtoft, der til daglig er R&D direktør ved Aalborg Portlands moderselskab, Cementir Holding.

De banebrydende resultater dækker over udvikling af nye cement- og betontyper med reduceret CO₂-aftryk, nye designmetoder, unikke data til fremtidig forskning i langtidsholdbarhed, fire demonstrationsbygværker, workshops i Grøn Beton for studerende og meget andet. Jesper Sand Damtoft lægger da heller ikke skjul på, at det er en stor og ambitiøs opgave, som innovationskonsortiet har taget på sig:

“At skabe nye cement- og betontyper, der er mere miljøvenlige, og som samtidig har den samme høje kvalitetsstandard i forhold til styrke og holdbarhed, er en kæmpe udfordring. Det kræver omfattende undersøgelser og tests, da selv den mindste ændring i sammensætningen kan have en enorm betydning for slutproduktet – og vi kan ikke gå på kompromis med byggematerialers kvalitet”, understreger han.

Behov for alternativer

Projektet bunder også i en række reelle udfordringer, som den danske byggesektor står over for i fremtiden. Særligt i forhold til råmaterialet flyveaske, der i dag udvindes fra kulkraftværker og anvendes som bindemiddel i fremstillingen af beton. Flyveaske kan delvist erstatte cement i betonsammensætningen og udgør derfor et væsentligt men begrænset alternativt råmateriale, der i fremtiden kun vil blive mere knap i takt med udfasningen af dansk kulkraft. Kombineret med en stadig stigende efterspørgsel på beton, er det derfor afgørende, at cement- og betonindustrien finder bæredygtige måder at substituere flyveaske på:

“Ifølge prognoser vil behovet for cement og beton være fordoblet i 2050 sammenlignet med 2010. Vi står derfor over for en kritisk udfordring i byggesektoren, som vi på tværs af industrier og forskningsmiljøer i sin tid gik sammen om at finde en løsning på. Beton udgør jo det vigtigste byggemateriale i verden, og vi kan derfor ikke ignorere de mulige konsekvenser af manglen på flyveaske”, fortæller Jesper Sand Damtoft.

I de grønne betoner anvendes en ny cementtype, der indeholder en kombination af kalkfiller og kalcineret ler, hvilket betyder, at flyveaske helt eller delvist kan undværes i betonsammensætningen:

“Anvendelse af flyveaske som delvis erstatning for cement i fremstillingen af beton har bevirket, at danske betoner både er af højeste kvalitet og samtidig er blandt de mest miljøvenlige i verden. Men med de nye, grønne betoner har vi nu fundet en opskrift på, hvordan vi ikke bare kan substituere flyveasken, men endda gøre den overflødig på sigt”, forklarer Sergio Ferreiro Garzón, kemiingeniør ved Aalborg Portland og en del af projektledelsesgruppen ved innovationskonsortiet.

“Fordelen ved at anvende kalcineret ler er, at det bearbejdes ved markant lavere temperaturer end konventionelle cementer og kræver derfor meget mindre brændsel i fremstillingsprocessen. Leret har også et lavere indhold af naturlig CO₂ sammenlignet med flere af de råmaterialer, der anvendes i konventionelle cementer – og det betyder alt i alt en markant lavere CO₂-udledning ved fremstilling af beton”, fortsætter han.

Der er søgt patent på den nye teknologi, som virksomheden kalder FUTURECEM.

Demonstrationsbygværker overbeviser

I løbet af projektperioden har innovationskonsortiet gennemført fire store demonstrationsbygværker, hvor den grønne betontype er blevet anvendt i brobyggeri. Det er nemlig vigtigt at give projektets partnere og landets byggesektor syn for sagen ved at dokumentere projektets fremgang i praksis:

“Demonstrationerne har været yderst vigtige for projektet og for vores interessenters tro på tingene, og resultaterne er meget lovende. Det er heller ikke nogen tilfældighed, at vi tester de nye cementer og betoner i brobyggeri. Det er meget krævende konstruktioner, der er med til at understrege de grønne byggematerialers styrke og holdbarhed – og netop derfor er det den bedste måde at vise, hvor langt vi i virkeligheden er kommet med det her udviklingsprojekt”, forklarer Jesper Sand Damtoft.

Ifølge Jesper Sand Damtoft er det dog ikke kun kombinationen af begrænset adgang til flyveaske og en fortsat voksende efterspørgsel, der danner grundlag for en grøn omstilling inden for produktionen af cement og beton. Det skyldes ikke mindst en markedsudvikling, hvor kunderne stiller højere miljøkrav til deres underleverandører:

“Vi er alle interesserede i at mindske vores miljøpåvirkning, da det jo er til gavn for hele samfundet. Hos Aalborg Portland oplever vi samtidig også en stigende interesse blandt vores kunder for materialernes miljøpåvirkning, hvilket kommer til udtryk ved, at flere og flere vil se en miljødeklaration på produkterne. Det er en tendens, vi ser hos både håndværkeren og entreprenøren samt arkitekten og bygherren”, siger Jesper Sand Damtoft og fortsætter:

“Af samme årsag er vi også en lang række ansatte ved Aalborg Portland, der arbejder med miljø- og ressourceoptimering hver eneste dag. Over de seneste fem har vi desuden investeret hele 260 millioner kroner i ambitiøse miljøteknologiske forbedringer på fabrikken i Aalborg, alt imens vi også har indledt en række forskningssamarbejder med Aalborg Universitet. Vores opbakning og engagement i Grøn Beton II-projektet har derfor indgået som en helt naturlig del af Aalborg Portlands samlede miljøindsats”, slutter han.

Om innovationskonsortiet

Innovationskonsortiet med titlen ”Grøn Omstilling af Cement og Betonproduktion i Danmark” i daglig tale Grøn Beton II projektet nærmer sig sin afslutning. Det overordnede mål i projektet er at udvikle løsninger, som er med til at skabe grundlag for fortsat grøn omstilling af cement- og betonproduktion i Danmark. Projektet gennemføres i perioden fra marts 2014 til marts 2019 og er medfinansieret af Innovationsfonden. Projektets hjemmeside er www.gronbeton.dk.

Konference om projektet

Projektet Grøn Beton II slutter med en konference, hvor de opsigtsvækkende resultater offentliggøres. Det firårige forsknings- og innovationsprojekt har et samlet budget på 29 mio. kr. Projektet bringer Danmark helt i front i et internationalt perspektiv med knowhow om bæredygtig beton- og cementproduktion. Projektet omfatter: Nye cement- og betontyper med reduceret CO2-aftryk, nye designmetoder, unikke data til fremtidig forskning i langtidsholdbarhed, fire demonstrationsbygværker og meget andet.

Konferencen holdes den 28. februar 2019 på Teknologisk Institut i Taastrup.

Projektpartnerne i Grøn Beton II:

Aalborg Portland A/S

Dansk Fabriksbetonforening og Dansk Beton i Dansk Byggeri

Unicon A/S

Sweco A/S

Rambøll Danmark A/S

MT Højgaard A/S

Banedanmark

Vejdirektoratet

Femern A/S

Energistyrelsen

Teknologisk Institut (projektleder)

DTU Byg

Erhvervsakademiet Lillebælt

Københavns Erhvervsakademi

Via University College

Erhvervsakademi Sjælland

Center for Betonuddannelse

Unicon A/S

Sweco A/S

Rambøll Danmark A/S

MT Højgaard A/S

Banedanmark

Vejdirektoratet

Femern A/S

Energistyrelsen

Teknologisk Institut (projektleder)

DTU Byg

Erhvervsakademiet Lillebælt

Københavns Erhvervsakademi

Via University College

Erhvervsakademi Sjælland

Center for Betonuddannelse